Kennel Kastaniebakken

Om os

Vi er en lille nystartet kennel der har fået vores første kuld i maj 2013.
Vores hunde bor med os i vores hjem og både voksne hunde og hvalpe bliver derfor vant til og præget af livet i en familie med børn, kat og høns. De bliver vant til støvsugeren, opvaskemaskinen, fjernsyn og høje lyde som fx teenagere der smækker med døren i ny og næ..
 
 DKKs opdrætter uddannelse er taget i perioden 2012-13.
 
                          
 
Vi er medlem af Dansk kennel Klub og Dansk/Svensk gårdhunde klub og følger de til hver en tid gældende etiske regler.
 
                                    En hvalp fra os 
 
  • Er stambogsført i Dansk Kennel Klub
  • Sælges med skriftlig købsaftale
  • Er registreret i Dansk Hunderegister
  • Er chipmærket, vaccineret, sundhedschecket og har fået ormekur
  • Der medfølger Hvalpepakke med bla foder fra ORIJEN og andre lækkerier og småting til den første tid
  • Har fået masser af socialisering og forskellige sanseindtryk, har bla kørt i bil
  • Vi bistår med råd og vejledning resten af hundens levetid
 
Bag kennelen står jeg, Marie-Louise B. Hansen, Jeg har altid været glad for og omgivet af dyr. Min barndom var fyldt med katte, kaniner,marsvin, undulater og jeg var hestepige med stort H. Jeg er opvokset med racen Boxer - en race der stadig står mit hjerte nær.
Min datter deltager også med stor glæde og entusiasme i arbejdet med hundene og det er hende man vil se handle/fremvise både egne og andres hunde på diverse udstillinger.  
 
Grundlag, etik og målsætning:
 
Det er et stort ansvar at være med til at forvalte en hunderace, og hver enkelte kuld er noget der planlægges nøje. Det er ikke bare et spørgsmål om at lave hvalpe men om at avle..
 
 
Den røde tråd i vores avl er derfor:
  • at avle sunde, glade og robuste gårdhunde, både i krop og sind.
  •  at teste vores hunde for HD (hofteledsdysplasi) selvom dette ikke er et krav i Danmark og vi ønsker så vidt muligt at avle på og med HD frie hunde, altså A og B.
  • eksteriør må aldrig kompensere for sundhed.
  • at undgå matadoravl og de linier/familier hvor dette er udbredt.
  • at avle kvalitet istedet for kvantitet, 1 max 2 kuld årligt
  • "brug-og-smid-væk"-hunde er ikke noget vi bruger. Pensionister og hunde der af den ene eller anden årsag ikke kan bruges i avl alligevel, bliver hos os - de er en del af familien.
  • løbende at opdatere min viden omkring hunde og avl via kurser og foredrag.
 
Uddannelse, kurser m.m
 
  • Er din hund bange for fyrværkeri?Foredrag, Karen Frost, Hund og Træning ,2013
  • Hundeejeruddannelsen,6x3,5 timers praktisk og teoretisk uddannelse, Adfærdscenteret IreneJarnved   2013
  • DKKs Opdrætter uddannelse, 2012-13